Hvad man ikke ved - har man ikke ondt af

Vedrørende åbent samråd i Miljø- og Fødevareudvalget om omfanget af forurening med zink og kobber i landbrugsjorden

Af Dyrlæge Hanne Koplev

Se det åbne samråd her: http://www.ft.dk/webtv/video/20151/mof/td.1294061.aspx

 

Spørgsmål til miljøministeren (mærket med rødt).

Spørgsmål til fødevareministeren (mærket med grønt).

Spørgsmål til sundhedsministeren (mærket med blåt).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Illustrationen stammer fra DR Nyheder)

I anledningen af samrådet den 03-02-2016 har jeg følgende kommentarer / spørgsmål.

Når der spredes mere gylle på markerne, forurenes der mere. Svinegylle indeholder store mængder af tungmetallerne kobber og zink. Og da gylle spredes på markerne, spredes disse tungmetaller til miljøet og ender dermed i vores fødevarer og grundvand.

Angående grundvandet ses stigning af kobberindholdet i områder med stor svineproduktion jvf. målinger af GEUS.

Vil miljøministeren venligst bekræfte denne oplysning?

Sidst jeg forespurgte fødevareministeren, blev jeg henvist til mere end 40 år gamle tal, som formentligt ikke er relevante grundet landbrugets årlige omfangsrige forurening med kobber.

Spørgsmål til fødevareministeren. Påtænkes der nye / opdaterede undersøgelser af fødevarers kobberindhold?

Både kobber og zink medvirker til udvikling af antibiotika-resistente bakterier.

Prof. Frank Aarestrup Møller og seniorforsker Henrik Hassman beskrev antibiotika-resistente bakterier som følge af kobber-påvirkning allerede år 2003.

I denne rapport af Miljøstyrelsen er kobbers evne til udvikling af antibiotika-resistente bakterier kamufleret ved at omformulere til begrebet ”kobber-resistens”…. et begreb, som ikke giver nogen mening.

http://mst.dk/media/mst/9429218/14%20-%20Visse%20kobberforbindelser%20Final.pdf

Flere bemærkninger til rapporten her:

http://mst.dk/media/mst/9429376/Hanne%20Koplev%20-%20Kobberh%C3%B8ring.pdf

 

Med til debatten om udvikling af antibiotika-resistente bakterier hører ikke kun brug af antibiotika, tungmetallerne kobber og zink, men også den øgede brug af foder af GMO-afgrøder (GMO er Gen Modificerede Organismer), idet GMO-afgrøder har et højere indhold af sprøjtemidlet glyphosat  (som de fleste kender under navnet Roundup).

Glyphosat er et registreret mikrobiologisk bekæmpelsesmiddel.

http://patft.uspto.gov/netacgi/nph-Parser?Sect1=PTO2&Sect2=HITOFF&u=%2Fnetahtml%2FPTO%2Fsearch-adv.htm&r=1&p=1&f=G&l=50&d=PTXT&S1=7771736&OS=7771736&RS=7771736

 

Brug af kobber i svineproduktionen har stået på i flere årtier. Landbruget har vidst, at kobber er uhensigtsmæssigt for miljøet, men har intet foretaget sig.

 Citat fra 1982: ”Der er her i landet gennemført forsøg med kobbersulfat til slagtesvin i 1956-57 samt i 1973-74 (Hansen et al., 1974)……….. store Cu-mængder lige til slagtning øger Cu-indholdet i såvel grise som staldgødning. Dette forhold har givet anledning til stigende bekymring. For at belyse ovennævnte spørgsmål afholdtes i oktober 1980 et kobbersymposium i Bordeaux (L'Hermite & Dehandtschutter, 1981), hvor man diskuterede de nyeste forsøgsresultater vedrørende indflydelsen af Cu-i husdyrgødning og slam på jord og planter. Endvidere diskuteredes restkoncentrationen i grises organer og slagtekrop samt den eventuelle virkning af Cu på forbrugere, der spiser produkter fra svin, der har fået Cu-beriget foder, altså hele kobberets kredsløb i naturen……” (citat slut).

http://vsp.lf.dk/Publikationer/Kilder/sh_beret/529.aspx?full=1

Her igen fra 1999: ”Et højt indhold af kobber i foderet udgør en risiko for belastning af miljøet, og en begrænsning i udledningen af kobber er derfor ønskelig.”

http://vsp.lf.dk/Publikationer/Kilder/lu_medd/medd/437.aspx

 

Når svineproducenten tilsætter 170 mg. kobber til smågrisenes foder, hvilket er ca. 35 gange grisenes behov, da grises normale fysiologiske behov for kobber er 4-6 mg. kobber pr. kg foder, er det for at undgå, at dyrene får diarre.  Men årsagen til, at smågrisene får diarre, er formentligt primært, at de små grise vænnes alt for tidligt fra soen.

Mens smågrise indtil 12 uger, ifølge lovgivningen, får tilført 170 mg kobber/kg fuldfoder, må de større grise fodres med 25 mg/kg fuldfoder.

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Kontrol/Kontrolkampagner/Kontrolkampagner_2011/Sider/Kobber%20og%20zink%20i%20svinefoder.aspx 

http://vsp.lf.dk/Viden/Lovgivning/Foder.aspx?full=1

Anvendelse udover 4-6 mg. kobber pr. kg foder må betegnes som medicinsk anvendelse /vækstfremmer.

F.eks. taler fhv. miljøministeren ikke sandt, når han udtaler i 2003 (j.nr. M 7034-0049) at (citat) "Kobber og zink er tilladte tilsætningsstoffer i foder. De tilsættes for at dække dyrenes naturlige behov. "

Tænker miljøministeren at rette denne tidligere fejlagtige vejledning af Folketingets medlemmer?

 

Det årlige forbrug på over 2000 tons kobbersulfat (år 2010), sammenholdt med biolog Søren Wium-Andersens beregning, viser, at det er mere reglen end undtagelsen, at kobber anvendes i medicinske doser.  (nederst i dokument 1 og side 4 i dokument 2)

1) http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-5/AN5_2012kobberdebat.pdf

2) http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-5/Notat_om_kobber_17-09-2012.pdf

 

I forsøget med smågrise fra 1999 var der tilsat en kobbermængde på 165 mg/kg foder i form af kobbersulfat, altså lidt under den maksimal tilladte mængde til smågrise.

Dette giver et kobberindhold i gylle på 951 mg. pr. kg tørstof. Figur 1.

 

 

 

 

 

 

 

http://vsp.lf.dk/Publikationer/Kilder/lu_medd/medd/437.aspx

Hvis slam indeholder mere end 1000 mg. kobber pr. kg. tørstof  må det ikke udbringes på markerne. Tabel 2

 

 

 

 

 

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=13056

 

Kobber og zink er antagonister, og da foderet indeholder kolossale mængder kobber, må også mængden af zink øges, for at dyrene ikke får zink-mangel.

Brug af medicinsk zink er altså en følge af brug af medicinsk kobber.

Ifølge Fødevarestyrelsen blev der i 2014 i alt puttet 1.292.000 kilo zink i danske svin.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/grafik-saa-meget-zink-bruger-svineboenderne

Behovet for zink for svin er opgivet i ældre litteratur til 30-40 mg zink pr. kg. tørstof.

Somælk indeholder 6-7 mg zink pr. liter.

Foderblandinger til svin må maksimalt indeholde 150 mg zink pr. kg …. … Dyrlæger kan ordinere 2.500 mg zink pr. kg foder til smågrise 14 dage efter fravænning.

Dette betyder, at ”normalt” svinefoder indeholder 4-5 gange grisenes normale behov for zink og ved dyrlægeordination 63-83 gange grisenes behov.

http://vsp.lf.dk/Viden/Foder/Naeringsstoffer/Mineraler/Zink.aspx

 

Grise tåler unikt af alle dyr, som jeg er bekendt med, enorme mængder kobber, mens f.eks. får vil dø af kobberforgiftning, hvis de fodres med grisefoder eller endog, hvis fårenes foder blot forurenes med kobberholdigt svinefoder. Får kan også dø af kobberforgiftning, hvis deres græsmarker gødes med svinegylle. Det samme gælder for hjortevildt i hjortefarme.

https://group.dlg.dk/da/oekologi/foder/andre-husdyr/faar/

 

Miljøministeren omtalte kort en undersøgelser af rådyr for kobber og omtalte, at det var konkluderet, at kobberforgiftning af fynske rådyr ikke kan bekræftes i undersøgelsen.

Undersøgelsen kan ses her 
Figur 1 fra undersøgelsen kan ses her:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der var i 2009-2010 undersøgt leverprøver for kobber fra i alt 35 rådyr, heraf 22 dyr fra Fyn. Et dyr fra Ærø.

12 Bornholmske rådyr var brugt som kontroldyr.

Bornholm er, som bekendt, en klippe-ø. Nogle bjergarter er meget kobber-holdige. Det kan formodes, at dyr i kobberrige områder adapteres til højt kobberniveau ved selektion. Forud for brug af bornholmske rådyr som kontrolgruppe, burde forfatterne til artiklen have undersøgt, om bornholmske rådyr kan udgøre en acceptabel kontrolgruppe.

Kobber-niveauet fra de 35 dyr fordeler sig fra knap målelig mængde og til over 200 mg.pr. kg. vådvægt. Hvilket kan betegnes som….. i spektret fra kobbermangel og til kronisk kobberforgiftning.

Forfatterne til artiklen angiver ikke en ”normal værdi” af kobber-indholdet i rådyrlever.

Via opgørelse af ældre tyske data af kobber-indholdet i rådyrlever pr. kg. vådvægt, har jeg beregnet denne til ca. 11 mg. kobber pr. kg. vådvægt, hvilket vil sige, at ca. 17 af de 35 undersøgte dyr ligger over dette niveau, hvilke jeg vil tolke som belastning til kronisk forgiftning med kobber.

De 35 rådyr er ikke undersøgt for akut kobber-forgiftning, skønt der var kliniske symptomer hos nogle af dyrene, som kunne indikere en sådan tilstand. Undersøgelse for akut kobber-forgiftning gøres f.eks. ved undersøgelse af kobberkoncentrationen i mave-tarmvæsken.

Konklusionen: ”at kobberforgiftning af fynske rådyr ikke kan bekræftes i undersøgelsen.” vil jeg derfor anse for at være konkluderet på grundlag af mangelfulde undersøgelser og manglende fagligt indsigt.

 

Man kan undre sig over, at vildtforvaltningsrådet stemte imod en yderligere undersøgelse af kobber-niveauet hos rådyr, men dette skyldes måske, at landbrugets folk sidder i stort antal i vildtforvaltningsrådet, samt at mange jægere har jagtkammerater blandt landmænd eller lejer jagt på landbrugsarealer!

http://netnatur.dk/jagtpolitik/forside/1883-danmarks-jaegerforbund-siger-nej-til-kobber-undersogelse

I samme sag kan det konstateres, at de ansvarlige offentlige myndigheder havde været inde og ændre på nogle forskeres konklusioner. Lyt til nedenstående klip fra DR. Gå frem til 1.35.26

http://podcast.dr.dk/P1/orientering/2013/orientering_1308151610.mp3

 

Rådyr er dyr, som i deres fouragering er ret så stationære, og deres kobber-niveau i leveren må forventes at afspejle kobber-niveauet i planterne i lokalområdet.

Private jægere har, i mistillid til prøveresultater fra det nu nedlagte Center for Vildtsundhed, indsendt prøver af 9 rådyrlevere til godkendt laboratorium.

De fire dyr, som kommer fra områder nær svineproduktion har kobber-niveauerne fra 144, 155, 244 og 563 mg. pr kg lever tørstof. Der er ca. 68 -80 % vand i rådyrlever. Omregnet til mg. pr kg lever vådvægt er værdierne ca. 36, 39, 61, 141, hvilket giver et gennemsnit på ca. 69 mg. kobber pr kg lever vådvægt.

De fem dyr, som kommer fra naturområder langt fra landbrugsproduktion har kobberniveauerne fra 13, 13, 18, 27 og 38 mg. pr kg lever tørstof. Omregnet til mg. pr kg lever vådvægt er værdierne ca. 3,2,  3,2,  4,5,  6,8,  9,5, hvilket giver et gennemsnit på ca. 5,4 mg. pr kg lever vådvægt.

Dette vil sige, at rådyr nær svineproduktion har et kobber-niveau i leveren, som er ca. 13 gange højere end rådyr, som kommer fra naturområder.

Jeg vil tilråde, at emnet ”kobber-belastning af rådyr” undersøges med relevante biomarkører og i tilstrækkeligt omfang. Vil miljøministeren være enig i dette?

 

Miljøministeren nævner, at kobber fra landbruget er ufarligt for mennesker.

Vedr. undersøgelsen fra den nu nedlagte Center for Vildtsundhed har jeg kontaktet dyrlæge Marianne Chriél, som i øvrigt oplyste, at det fynske rådyr med et kobberindhold på over 200 mg. pr. kg. vådvægt var bedømt som jagtskudt, hvilket vil sige, at dyret var bedømt som værende rask og egnet til humankonsum.

Ved stegning af lever svinder ca. 35 %, hvilket vil sige, at der i det pågældende eksempel vil være ca. 363 mg kobber pr. kg. stegt lever.

Ved indtagelse af ca. 200 g stegt lever (en mande-portion) af det pågældende dyr, vil man derfor indtage 73 mg. kobber. Dette svarer til kobber-indholdet i ca. 37-73 vitamin-mineral-piller!

En voksen mand vil normalt udskille 0,1 til 1 mg kobber pr. 24 timer.

Dersom et barn spiser en god portion rådyrlever (70 gram) vil det indtage 25 mg. kobber. Dette svarer til kobber-indholdet i ca. 75 børne- vitamin-mineral-piller.

Et barn i alderen 4-12 år vil normalt udskille 0,006 til 0,5 mg kobber pr. 24 timer.

Spørgsmål til Fødevareministeren. Kunne Fødevarestyrelsen, på grundlag af ovenstående oplysninger, tilråde jægere og deres familier at undgå at bruge indmad af rådyr til konsum?

 

Grise er helt specielle med hensyn til deres evne til at tåle kobber, idet kobber stort set ”går lige igennem grisen”, men dette synes ikke at gælde mange andre dyrearter og heller ikke mennesket.

Hvordan påvirkes den danske befolkning af landbrugets årlige udledning til miljøet af over 2000 tons kobbersulfat gennem svinegylle?

Og bliver den danske befolkning i det hele taget monitoreret for kobberbelastning / kronisk kobberforgiftning?

Kobber ophobes i indre organer som: lever, nyre, hjerte, øje og hjerne - alle organer, som der ikke kan tages prøver af på levende raske individer på nær leveren, men dette er forbundet med risiko for fatal blødning.

Veterinær gælder det, at en blodprøve eller en urinprøve ikke afspejler indholdet af ophobet kobber i de indre organer. Der er faktisk omvendt proportionalitet, hvilket vil sige, at lavt kobberindhold i en blodprøve kan indikere ufysiologisk mængder af ophobet kobber i de indre organer / kronisk kumulativ kobberforgiftning.

http://mayday-info.dk/UserFiles/PDF/Humann_Ziehank1.pdf side 188, højre kolonne, ca. midt på siden.

 

Human gælder, at kelerings-test, udført af privatpraktiserende speciallæge læger (orthomolekylære læger) med udenlandsk uddannelse i test og behandling af kronisk tungmetalforgiftning, indikerer, at det samme gælder for mennesker, idet et lavt niveau af kobber i en urinprøve ofte vil følges af forhøjet udskillelse af kobber efter indtagelse at et kelaterende lægemiddel.

Et kelaterende lægemiddel er et lægemiddel, som uddriver visse tungmetaller og som bruges i DK ved akut tungmetalforgiftning.

Kelerings-test er bl.a. brugt i Rusland siden starten af halvtredserne til test af tungmetalforgiftede minearbejder. Kelerings-test er undtagelsesvist brugt i det offentlige danske sundhedsvæsen til forsøg.

Kelaterende lægemidler bruges til behandling ved den arvelige sygdom Wilsons Sygdom, hvor individet ikke kan udskille kobber.

 

Jeg har to gange deltaget i dagsseminar, for primært orthomolekylære læger, med Dr. David Quig, USA, superviser ved Laboratoriet Doctors Data (www.doctorsdata.com ), som har erfaring for, at en kobber-forøgelse på 5-10 gange efter indtagelse at et kelaterende lægemiddel er unormalt, dersom kobberniveauet i den ikke-kelaterede urinprøve ligger inden for normalområdet.

Dr. David Quig udtaler videre, at kobberbelastning / kronisk kobberforgiftning synes at være et specifikt dansk problem, men ses dog også hos individer med overdreven indtagelse af vitamin-mineral-piller / mineral-piller.

 

Det er kendt (eller burde være det), at kobber-belastning kan medføre Parkinsons Sygdom.

http://www.nature.com/articles/srep00011

Det fremgår af Danmodis rapporten, at parkinson-patienter, ved mistanke, undersøges for Wilsons sygdom, men ikke for kronisk kumulativ kobberforgiftning (ophobning af kobber i de indre organer).

(citat): ”Patienter med debut af PS før 40 – 50 års alderen bør undersøges for Wilsons sygdom med bestemmelse af serum-kobber, kobberudskillelsen i døgnurin samt se-coeruloplasmin og undersøgelse for Kayser‐Fleischer ring i cornea med spaltelampe hos øjenlæge. (citat slut)

http://www.danmodis.dk/sites/default/files/parkinsons_sygdom_klinisk_vejledning_2011.pdf side 24

Vil Sundhedsministeren venligst fremkomme med videnskabelig dokumentation for, at der ved ovennævnte testmetode anvendes relevante biomarkører, som udelukker ophobning af kobber i de indre organer hos parkinson-patienter?

 

Det fremgår af nyere forskning, at belastning med kobber kan medføre Alzheimers Demens.

http://www.jacn.org/content/28/3/238.abstract  http://www.jacn.org/content/28/3/238.full

Vil Sundhedsministeren venligst svare på, om danske Alzheimers-patienter undersøges med relevante biomarkører for ophobning af kobber i organismen?

 

Eksempler på sygdomme, hvori kobberforgiftning indgår eller kan indgå med ca. antal patienter i Danmark med midlertidig eller permanent sygdom:

► Wilsons sygdom ca. 165

► Alzheimers Demens ca. 85.263

► Parkinsons Sygdom ca. 6000

► Depression ca. 500.000

► Depression efter fødsel ca. 5.5% af fødende kvinder (år 2000)

► Skizofreni ca. 20.000 (år 2000) defineret som varig sindssygdom

► Funktionelle Lidelser ca. 300.000

► Visse øjenlidelser (antal?)

► Kobber-belastning / kobber-forgiftning i kombination med zink-mangel kan medføre: - Oxidativ stress, problemer med:  - huden, -immunfunktionen og - fertilitet (antal?)

Vil Sundhedsministeren venligst svare på, om patienter med depression, Skizofreni eller Funktionelle Lidelser undersøges med relevante biomarkører for ophobning af kobber i organismen?

Vil Sundhedsministeren svare på, om der på grundlag af ovennævnte oplysninger er grundlag for at undersøge den danske befolkning for kobberbelastning / kronisk kobberforgiftning?

Dette kunne gøres gennem undersøgelse af relevante organer, som er ”tilovers” efter transplantation, undersøgelser i forbindelse med fjernelse af kræftvæv i relevante organer, gennem undersøgelse af f.eks. et traumatiseret øje (som ikke kan reddes) eller ved biopsi af afdøde danskere.

 

Med baggrund i ovenstående vil jeg bede miljøministeren om at komme med en videnskabelig dokumentation for, at kobber fra landbruget er ufarligt for mennesker.

Det er mit postulat, at når der ikke finder offentlige data om danskernes mulige belastning / kronisk forgiftning med kobber, er det ikke et udtryk for, at dette ikke kan være et problem, men et udtryk for, at der på nuværende tidspunkt ikke undersøges for kronisk kobberbelastning / forgiftning.

 

Med de bedste hilsner

Hanne Koplev

Dyrlæge

Soltoften 11, 8830 Tjele

 

PS. De faglige oplysninger er konfereret med Dansk Selskab for Orthomolekylær medicin, ved formanden speciallæge Anna Iben Hollensberg, som står inde for indholdet

 

 

Ultimate Web A/S