Af T. T. Mosegaard, sundhedsskribent, 2000

Spis 600 gram grønt og frugt hver dag! Sådan lyder opfordringen fra danske sundhedsmyndigheder og større patientorganisationer til alle raske danskere, der er over 10 år gamle.

Spis 600 gram grønt og frugt hver dag! Sådan lyder opfordringen fra danske sundhedsmyndigheder og større patientorganisationer til alle raske danskere, der er over 10 år gamle.

Man er blevet enige om, at indtagelsen af frugt og grøntsager i Danmark bør øges - gerne op til en daglig mængde på omkring 600 g - eller mere. Denne anbefaling er ment som en vejledning i en generel sygdomsforebyggende kost, som gerne skulle forebygge de værste folkelidelser - sukkersygen, kræften, hjerteproblemerne og overvægten.

Og anbefalingen skal nok også ses i relation til de officielle sundhedsmyndigheders udtalelser om, at man, hvis man spiser en almindelig, varieret dansk kost, ikke har brug for at indtage kosttilskud.

Når man ser hvor mange danskere, der lider af de respektive sygdomme; når man kender til den store mængde af forskning, der i årtier har påvist sygdomsforebyggende stoffer i frugt og grønt og ser hvad der normalt ligger på en gennemsnitsdanskers tallerken tre gange dagligt, kan man kun hilse sundhedsmyndighedernes anbefaling velkommen!

3 frugter og 3 grøntsager om dagen = 6 om dagen

Sundhedsmyndighederne har beregnet, at det skulle være muligt - for almindelige mennesker - at sammensætte en afbalanceret kost, som indeholder 600 g frugt og grønt hver dag, eksempelvis bestående af 3 frugter og 3 grøntsager. Danskerne anbefales desuden at variere de forskellige frugter og grøntsager.

Forskning har påvist, at citrusfrugter, grønne grøntsager, grøntsager fra kålfamilien, gulerødder, løg og tomater kan nedsætte risikoen for nogle kræftformer og bl.a. bælgplanter ser ud til at kunne have en positiv effekt på forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom (utilstrækkelig blodtilstrømning til hjertet). Derfor er håbet, at danskerne efterhånden vil ændre deres usunde madvaner, så den høje risiko for at få disse sygdomme kan sænkes med 15-30 %.

Når undersøgelser viser, at befolkningens kræftrisiko bliver mindre desto mere frugt og grønt der spises, så skyldes det ikke udelukkende disse fødevares indhold af vitaminer og mineraler og deres antioxidanteffekt. Det menes overvejende at bero på de tusindvis af aktive såkaldt sekundære plantestoffer i form af bioflavonoider m.fl. som frugt og grønt indeholder. Ønsker man at forebygge kræftsygdomme, er det desuden temmelig sandsynligt, at der er en gavnlig effekt ved at indtage endnu mere frugt og grønt end de anbefalede 600 gram om dagen.

Interview-undersøgelser har også vist, at mange mennesker tror de spiser langt mere frugt og grønt end de faktisk gør. Og den anbefalede mængde frugt og grønt skal nok være en for stor mundfuld for nogle. For der skal faktisk en del frugt og grønt til hver dag for at komme op på den anbefalede mængde - i hvert fald meget mere end mange danskere er vant til at spise - og det er problemet i en nøddeskal.

Nedenstående er et eksempel på, hvad man kan spise på en dag for at nå op på de anbefalede 600 gram frugt og grønt:

Hvor mange mennesker mon kommer op på at spise disse 600 gram? De fleste danskere kommer vel knapt op på det halve. Det er sædvanligvis kartoflerne der tæller mest i grønt-regnskabet, men de må ikke tælles med i denne forbindelse.

Selv vegetarer kommer dårligt nok op på den anbefalede mængde af frugt og grønt hver dag. Og taler vi om syge mennesker og mennesker med en forøget risiko for visse sygdomme, kan de endda have behov for endnu mere.

Kartoflen - Solanum tuberosum

Kartofler er for mange danskere, hvad pasta er for italienerne. Danskerne spiser nemlig mange kartofler, og det anbefales vi at blive ved med. Ja, faktisk anbefales vi at øge vores indtagelse til ca. 250 g næsten hver dag.

Sundhedsmyndighedernes arbejdsgruppe argumenterer, at kartofler indeholder meget stivelse, som giver en lav fedtenergiprocent, hvilket er er den procent der angiver fedtets andel af kostens totale energiindhold. Kartofler bliver derfor skønnet fedmeforebyggende. Arbejdsgruppen fremhæver, at ”kartofler, pga. deres ernæringsmæssige og madkulturelle betydning, skal sikres, at mere fokus på frugt og grønt ikke bringer kartofler i miskredit (sic!), og at grøntsager ikke må fremhæves på bekostning af kartofler".

Kartofler er da også en dejlig spise, om end det ikke er alle der tåler dem.

Kartoflen hører til natskygge-familien (solanaceae), som også indbefatter tomat, peberfrugter, aubergine og tobak samt de meget giftige planter Belladonna (Atropa belladonna) samt Alrune (Mandragora officinarum). Alt ved kartoffelplanten: Blade, stængel, blomster og bær - lige bortset fra den skrællede rodknold - er faktisk også giftig.

Det er udbredt i planteverdenen, at almindeligt anvendte grøntsager og helseurter indeholder små mængder giftstoffer. Her tænkes ikke på sprøjtemidler, men på naturlige stoffer, som planten producerer for at beskytte sig mod eksempelvis angreb fra skadedyr.

Hos kartoffelplanten drejer det sig om glykoalkaloiderne alfa-solanin og alfa-chakonin. Symptomerne efter indtagelse af disse stoffer er dosisafhængig, men heldigvis forbigående. I rangorden: Uro i maven, hovedpine, mavesmerter, opkast og diarré. Rigtigt store doser angriber nervesystemet med balanceproblemer og synsforstyrrelser til følge.

Faktisk findes der helseurter med lignende eller færre potentielle bivirkninger end kartoffelplanten der er blevet bandlyst af de samme sundhedsmyndigheder som nu ”pusher kartofler”, fordi disse helseurter hævdes at være til skade for befolkningens sundhed.

Hvis man som et tankeeksperiment forestillede sig, at kartoflen, som oprindelig stammer fra den nordlige del af Sydamerika, først nu skulle introduceres på det hjemlige marked, så er det efter vores vurdering ret sikkert, at den ikke ville blive tilladt, men anset for kunne true folkesundheden.

Ja, sådan er der så meget. Faktisk er kartoflen også giftig, hvis den udsættes for sollys. Det viser sig som grønne klorofylfarvede pletter, hvor giften ophobes.

Kun kartoflen egner sig til frilandsdyrkning i Skandinavien, hvorimod tomat, peber og aubergine kun trives i drivhus. Det er almindeligt at sprøjte konventionelt dyrkede kartofler 3-4 gange i løbet af deres vækstperiode.

Nogle forskere peger på, at ca. 40 % af den europæiske befolkning lider af varierende og uerkendte grader af overfølsomhedsreaktioner overfor natskygge-grøntsager. Dette gælder i høj grad rygere og personer med fødevareintolerans. Mange tåler altså ikke kartofler og tomater. Tomatens proteinstoffer, lektinerne, er kendt for at være meget aggressive og symptomprovokerende for en natskygge-overfølsom person, og lektinerne bliver endnu mere sundhedsskadelige ved varmebehandling.

Arbejdsgruppens anbefalinger gør desuden opmærksom på, at det naturlige indhold af nitrat (Salpetersyrens salt) i f.eks. bladgrøntsager og rødbeder bør holdes på et minimum. Gruppen peger på, at er klogt at spise færre af disse grøntsager. Måske fordi nitrat i mave-tarmkanalen ved opvarmning - og ved mangel på C-vitamin i kosten - kan omdannes til nitrit, som bl.a. kan medføre mavekræft. Allerede i 1993 viste undersøgelser foretaget af et EF/EU-projekt, at der var mindre nitrat i de økologiske grøntsager.

Men hverken mennesketilførte sprøjtemidler eller økologi bliver nævnt i arbejdsgruppens anbefalinger, hvilket må betyde, at man altså anbefaler 600 gram sprøjtede frugter og grøntsager til en rask befolkning, hvor formålet er at undgå mere sygdom. Og det er jo tankevækkende!

Kosttilskud - som aldrig kan eller skal erstatte hverken frugt og grønt eller anden mad - vil for mange mennesker være det ekstra og nemme tilskud af vigtige næringsstoffer som vitaminer og mineraler og sekundære plantestoffer, der er nødvendige at indtage i perioder, hvor man ikke får alt det frugt og grønt man behøver, for at holde sygdom fra døren. Og det vil i praksis betyde hele tiden!