Forside



May Days Temaer
Vidste du?
Nyhedsbreve
Solstrålehistorier
Citater & humor
270 links

Kirchheiners helsebøger

Om May Day

Bliv Medlem
Kontakt os

Tamara Theresa Mosegaard

May Days forkvinde 2006

Næstforkvinden Tamara Theresa Mosegaard har overtaget forkvinde-posten og er blevet valgt 2 gange 2 år frem indtil generalforsamlingen i maj 2010.

Herunder en personlig baggrundsbeskrivelse - skrevet af hende selv:

Kære sundhedspionérer!

Jeg er uddannet healingmassør og psykoterapeut og er under uddannelse som kraniosakral-terapeut.

Jeg har været aktiv for May Day siden 1997, overvejende som skribent, derefter medlemsblad- og kampagnemedarbejder netværksperson, senere talskvinde og webredaktør - og siden januar 2006 har jeg taget tjansen som forkvinde.

Siden jeg var tolv år har jeg mediteret, dyrket yoga og haft interesse for praktisk filosofi, psykologi og sundhedsmæssige spørgsmål - og med disse, løsningsmodeller til at skabe et endnu bedre liv for alle.

Gennem mange rejser og ved at bo i Afghanistan, Indien, Frankrig og USA, har jeg stiftet bekendtskab med rigtig mange forskellige grupper af mennesker med vidt forskellig tankegang, trosretning og kultur, og jeg er vant til internationale sammenhænge.

Jeg har gennem tiden oplevet megen lidelse og mange dødsfald omkring mig.

Jeg har været vidne til, hvordan mange syge mennesker ofte har valgt symptomdæmpende medicin, frem for at skabe varig bedring og optimal sundhed ved at finde frem til årsagen for deres lidelser og sygdom.

Inden for healingmassage, meditation, bevidsthedsudvikling, personlig vækst og terapi har jeg siden halvfjerdserne deltaget i mange forskellige kurser, seminarer og udviklingsgrupper.

I firsene var jeg studievært ved 6 forskellige lokalradiostationer, hvor jeg igennem 9 år stod for radioprogrammer der skabte positive nyheder, rundbordsdialoger om integreret medicin, komplementære forebyggelses- og behandlingsmetoder, psykoterapeutisk krisehjælp samt samtaler om døden, følelser, filosofier og trossystemer.

I 1984 var jeg med til at danne selvhjælpsgruppen Alternativ Selvhjælp for personer med htlv3 (nu hiv) og aids, ligesom jeg var med til opstarten af foreningerne Aids Alternativ i 1988 og foreningen Solstrålerne i 1997 - begge for folk berørt af hiv og aids, fordi det gav mening at danne sundhedsnetværk, hvor man kunne sætte sig ind i, hvordan man bedst kunne tage vare på sit eget helbred.

Fra år 2000 har jeg arbejdet med internationalt helsenetværksarbejde, aktivt samarbejdet med Alliance for Natural Health (ANH) og The National Health Federation (NHF) bl.a. ved at sidde på NHFs Advisory Board.

Med sidstnævnte forening har jeg deltaget aktivt i Codex Alimentarius-arbejde samt været medforfatter på en bog som NHF har udgivet om Codex.

Jeg har været talskvinde for forbrugere der ønsker valgfrihed ved Codex i GMO-spørgsmål.

Jeg har i nogle år siddet i bestyrelsen i Den (nu nedlagte) Alternative Kræftfond (DAK)s bestyrelse.

Min personlige historie om at være kemisk intolerant er at læse i den svenske bog Kanariefåglarna ryter, skrevet af Ingrid Franzon, ligesom jeg har bidraget med et kapitel om gensplejset (GMO) mad i lægen Irene Hages bog med titlen Kvinde Krop og Sundhed, der udkom i efteråret 2007.

Udover at være aktiv med musik, sang, illustrationer og collage har jeg i 10 år arbejdet som psykosocial konsulent, plejer og massør for hiv-, aids-, kræftsyge og demente for Infektionsmedicinsk afd. 112 på Hvidovre Hospital, samtidig med at jeg har tilbudt healingmassage, psykoterapi og blomsterremedier privat.

Jeg har tidligere været fast skribent for sundhedswebsiten Vitaviva, free-lance sundhedsskribent og konsulent, sekretær for Vitalrådet samt sekretær og forskningsmedarbejder ved Institut for Orthomolekylær Medicin.

For tiden arbejder jeg mest som massør på klinik, på spa, i private firmaer og offentlige instanser og som psykoterapeut, og jeg benytter både blomsterremedier og kraniosakralterapi i mit arbejde.

Jeg er overbevist om, at mange sygdomme og andre lidelsestilstande med tiden kan helbredes og bearbejdes psyko-mentalt og/eller ved at undlade indtagelse af diverse fødeemner, ved afgiftning og udrensning af kropsskadelige stoffer, ved tilføring af næringsstoffer i optimale/terapeutiske doseringer og ved en ren og skær forbedring af personlig livskvalitet, læs: glæde, indre ro, gode relationer, fællesskab og mening.

Det inspirerer mig meget at oplyse om nye idéer og metoder til healing og velvære. Min passion er at danne netværk mellem selvstændigt tænkende og handlende mennesker og inspirere til indsigt, velvære, selvansvar og transformation, som kan skabe bevidsthed, frihed, livskvalitet, glæde, sundhed og overskud for så mange som overhovedet muligt.

-- " --

Tamara Theresa Mosegaard har ved LNS’s (Landsorganisationen NaturSundhedsrådet) 30 års jubilæum den 25.4.2009 modtaget Den Naturterapeutiske Hæderspris.

En del af motivationen lyder:

"Prisen tilfaldt Tamara Theresa Mosegaard, sundhedspioner og formand for May Day. Prisoverrækkelsen fandt sted i Satelitten, Værløse og overraktes af Vic Olsen, direktør for Juhldal / Pharma Scandia.

Juhldal-prisen – Den naturterapeutiske Hæderspris uddeles til ære for naturterapeutisk virke og udbredelse.

Tidligere modtagere af prisen er bl.a. Carsten Vagn-Hansen, Birthe Skaarup, Julia Vøldan, Arno Wolle og Viggo Berthelsen.

Traditionen er genoptaget og prisen indstiftet til Jørgen Juhldals minde, hvor en fremragende indsats for naturlig sundhed hædres.

Juhldal-prisen – Den Naturterapeutiske Hæderspris symboliserer pionerarbejde, ildhu, engagement, inspiration, hårdt arbejde - men også godt humør - i arbejdet for natursundhedens fremme.

Modtager af Juhldal-prisen Den naturterapeutiske Hædespris 2009 tilfalder da også en ægte sundhedspioner, inspirator og græsrod med selvstændige og intelligente tanker om, hvordan man kan hjælpe mennesker til et bedre liv og til et sundere liv.

Tamara Theresa Mosegaard arbejder stædigt og vedvarende for vidensformidling og har med sin sans for networking bidraget til at skabe øget bevidsthed om sundhed og nødvendigheden af, at enhver tager vare på sit eget helbred".

Hele prisoverrækkelsestalen og mere info her

Opdateret maj 2009


Aktiviteter
Aktuelle meddelelser
Etik og Forbehold
Generalforsamlinger
Hensigt, Mission, Vision
Historie
Hæderspriser
Medlemsblade indtil 2001
Nyhedsbreve
Organisation
Tidligere ledere
Vedtægter
Årsberetninger
Om hjemmesiden

© May Day | kontakt | last update: 10.08.2011