Af Jordan Finneseth, 7. december 2022
Digitale valutaer fra centralbanker (CBDC’er) er et populært emne blandt regeringer og fortalere for traditionel finansiering, da de integrerer blockchain-teknologiens sikkerhed og effektivitet med det traditionelle pengeseddelsystem (fiat), hvilket øger kontrolniveauet.
Samtidig har langsigtede kryptoholdere og en voksende forsamling af private interessenter givet udtryk for deres modstand mod indførelsen af CBDC’er og argumenterer i stedet for at tillade den private sektor at innovere inden for stablecoins og betalinger.
Blockchain-firmaet Blockdata har udgivet en ny rapport med titlen “The State of CBDCs in 2022,” som kiggede på nogle af de vigtigste udviklinger i løbet af det seneste år og diskuterede årsagerne til, at nogle private virksomheder er imod integrationen af CBDC’er.
En af de mest trofaste modstandere i anti-CBDC lejren er Circle, en virksomhed, der er ansvarlig for udstedelse USD Coin (USDC) [digital dollar, hedder også stablecoin, red.] – den næststørste stablecoin på markedet.
Ifølge Dante Disparte, leder i Circle Internet Financial, er CBDC’er en “absurd idé,” og virksomheden har den holdning, at udstedelse af digitale valutaer ville være bedre, hvis den private sektor blev overladt til at innovere med lovgivningsmæssige godkendelser.
American Banking Association (ABA) slutter sig til Circle i sin modstand og siger, at “en US Fed-udstedt CBDC mangler ‘overbevisende anvendelsesmuligheder’ og vil ‘fundamentalt omlægge’ banksystemet”.
ABA nævner den omvæltning, som frigivelsen af en amerikansk CBDC vil skabe, da det vil medføre en række “grundlæggende ændringer i den amerikanske centralbanks ansvarsområder og roller” og forringe status for de private banker. Foreningen mener også, at innovation inden for digital valuta bør håndteres af den private sektor “gennem udviklingen af betalingssystemer i realtid og en mekanisme af velregulerede stablecoins”.
Andre bekymringer, som private interessenter har givet udtryk for, omfatter spørgsmål vedrørende anonymitet og privatlivets fred, kompatibilitet, skalerbarhed, teknologisk struktur og balance mellem design og centralbankpolitik.
Og at dømme ud fra omfanget af tilslutningen ser det ud til, at den brede offentlighed og selv nogle bankinstitutter ikke er alt for begejstrede for idéen om CBDC’er.
Den indiske centralbank lancerede for nylig en forsøgsordning for en engrosversion af sin digitale rupee, som udelukkende bruges af banker til at lette interbankoverførsler. Efter en måneds afprøvning var landets bankfolk ikke imponerede og sagde, at det nye system ikke gav nogen fordele og samtidig havde flere vigtige ulemper.
I Nigeria, som var et af de første lande i verden til at lancere en CBDC tilbage i oktober 2021, har offentlighedens udbredelse af eNaira været sørgelig, idet kun 0,5 % af Nigerias befolkning i øjeblikket bruger den digitale valuta i deres hverdag.
Det har tvunget Nigerias centralbank til at træffe den drastiske foranstaltning at reducere den mængde kontanter, som borgerne kan hæve fra deres bankkonti, i et forsøg på at fremme sin politik om et “kontantløst Nigeria” og øge brugen af eNaira.
Ifølge bankens direktiv må privatpersoner og virksomheder nu kun hæve 45 dollars (20.000 nigerianske naira) om dagen og 225 dollars (100.000 naira) om ugen fra pengeautomater. For bankkonti er grænserne fastsat til 225 $ (100 000 naira) pr. dag og 1.125 $ (500.000 naira) pr. uge. Hvis de overskrider de fastsatte grænser, skal enkeltpersoner betale et gebyr på 5 %, mens virksomheder skal betale 10 %.
Det siger sig selv, at hvis befolkningen var mere interesseret i at bruge landets CBDC, ville det ikke være nødvendigt at tvinge den til det ved at begrænse adgangen til fysiske kontanter.
De vigtigste problemer, der bremser CBDC’erne
Ifølge rapporten fra Blockdata er der fem hovedproblemer, der skal løses, før CBDC’er kan blive udbredt.
Det første er behovet for at løse interessenternes problemer med hensyn til anonymitet og privatlivets fred uden at begrænse muligheden for at overvåge ulovlige aktiviteter. For det andet skal spørgsmålet om kompatibilitet mellem betalingssystemer løses for at bidrage til at forbedre effektiviteten “gennem øget sammenkobling med både udenlandske og indenlandske betalingssystemer”.
Det fjerde spørgsmål, der skal klares, er behovet for, at “hvert CBDC skal være unik og skræddersyet til de specifikke omstændigheder og krav i den udstedende nation”. Og endelig sagde Blockdata, at “centralbankerne skal finde en kritisk balance mellem udviklingen inden for teknologisk design og de forskellige centralbankers politikker.”
“Det teknologiske design vil kræve et tæt samarbejde med private teknologileverandører for at distribuere CBDC’er, tilføje nye funktioner og opbygge bl.a. e-wallets”, hedder det i rapporten. “Samtidig er udviklingen på den politiske front af afgørende betydning. Det drejer sig bl.a. om vedtagelse af ny lovgivning og nye forordninger og ajourført retspraksis.”
Som det ser ud nu, befinder omkring 110 centralbanker rundt om i verden sig på forskellige stadier i udforskningen og udviklingen af en CBDC, så det er kun et spørgsmål om tid, før de bliver udbredt i hele samfundet. Det er endnu uvist, om centralbanker og regeringer vil blive tvunget til at gennemføre foranstaltninger, der fremmer deres udbredelse, som det er set i Nigeria, eller om den brede befolkning åbent vil byde digitale penge velkommen i stedet for fysiske sedler.
Læs også:
Pakistan reveals its CBDC plans and Indonesia says the digital rupiah will operate in the Metaverse
Oversat og redigeret af CR/May Day December 2022
Skriv et svar