Et nyt syn på sklerose – en anmeldelse af læge Birgitta Brunes’ bog
Af T. T. Mosegaard, sundhedsskribent, 2000
Bogen. Från MS-diagnos til bättre hälsa, der handler om sklerosesyges personskildring mod bedring, er skrevet af den svenske læge Birgitta Brunes og journalisten Ellen Adima Bergli. Den udkom på svensk i 1996 og bogen er nu blevet oversat til dansk.
I bogen fortæller forfatterne og ni andre MS-syge deres personlige historie om at få diagnosen multipel (dissemineret) sklerose og om deres fælles søgen efter hvad der kunne behandle dem. Bogen beskriver den holistiske behandling, som Birgitta Brunes efterhånden har fundet frem til, og som hun – med gode resultater – har praktiseret i flere år.
Behandlingen tager udgangspunkt i at:
- Fjerne og afgifte tungmetaller – især kviksølv fra amalgamfyldninger.
- Reducere stress i sin dagligdag.
- Sørge for hvile og afspænding – i stedet for fysisk træning.
- Opbygge og styrke den syges nervesystem og biokemiske balance v.h.a. en afbalancering af signalstoffer og tilskud af aminosyrer, mineraler og vitaminer.
- Bringe psykologisk og social balance.
- Se krop og sjæl som uadskillelige – sørge for plads til sit "indre liv".
- Se sammenhængene mellem de udløsende årsager og sygdommens forskellige faser.
Bogen er letlæselig, overskuelig og medrivende, og de personlige skildringer er tankevækkende. Den er kontroversiel i forhold til det konventionelle syn på og behandling af sygdommen.
Birgitta Brunes er i dag symptomfri, og hun arbejder næsten udelukkende med sklerosesyge, som privatpraktiserende læge.
Bogen er udkommet på Borgens Forlag, fylder 184 sider og koster 199,- kr. ISBN 87-21-01320-9
Læs evt. også Rigtige egoister får ikke sklerose! – Et interview med lægen og forfatteren Birgitte Brunes.
Skriv et svar