En omfattende rapport om 5G-eksponering har vist, at denne nye strålingskilde skader helbredet hos dyr, der lever i naturen.
Den 150 sider lange rapport, der er udarbejdet af forskere tilknyttet Washington Universitet og Johns Hopkins Universitet, indeholder tre afsnit, hvoraf det første omhandler, hvordan EMF’er (elektromagnetiske frekvenser) i miljøet er steget radikalt i de seneste år.
I anden del bliver det undersøgt, hvordan levende organismer påvirkes af disse EMF’er. Det afsløres, hvordan “virkninger er blevet observeret hos pattedyr som flagermus, hjorte, hvaler og sæler blandt andre, og på fugle, insekter, padder, krybdyr, mikrober og mange arter af flora.”
Det tredje afsnit fokuserer på grænseværdier for EMF-eksponering og udsigten til nye regler, der skal bidrage til bedre at beskytte levende væsener mod de skader, som den konstante strøm af ikke-ioniserende stråling forårsager.
“Denne velformulerede gennemgang giver indsigt i de forspildte chancer for kræftforebyggelse, som asbest, tobak, visse pesticider og nu RF-stråling (radiofrekvent stråling) er eksempler på”, siger en talsmand fra Environmental Health Trust (EHT). ”Forfatterne (af studiet) fremhæver, hvordan økonomiske overvejelser blev foretrukket frem for kræftforebyggelse: ’En strategi for at så tvivl om kræftrisici blev etableret for årtier siden og er nu vedtaget og gennemført på en mere sofistikeret måde af telekommunikationsindustrien med hensyn til RF-EMF-risici for mennesker og miljø. Industrien har den økonomiske magt, adgang til politikere og medier, mens bekymrede mennesker ikke bliver hørt.’”
Washington D.C’s Højesteret har dømt til fordel for en appel, der kræver større regulering af mobilstråling
Devra Davis, grundlæggeren af EHT, sagde, at det har været kendt i længere tid, at mobilstråling af alle slags er farlig for dyreliv såvel som for mennesker. Alligevel har den USA’s regering lukket øjnene for videnskaben og i stedet fremmet Verizon, AT&T og T-Mobile’s interesser.
“Vi har mere end nok forskning til at udløse nye lovgivningsmæssige tiltag for at beskytte dyrelivet,” citeres en talsmand fra EHT yderligere for at sige. “FCC burde have foretaget en fuld gennemgang af miljøpåvirkningen af 5G-netværksudrulningen, før de strømlinede hundredtusindvis af 5G-mobiltårne over hele landet.”
Tilbage i august dømte Washingtons højesteret ( Court of Appeals) til fordel for en appel indgivet af EHT mod Federal Communications Commission (FCC). Retten fandt, at FCC ikke har gjort nær nok for at imødegå den voksende mængde af beviser, der forbinder EMF med negative sundhedsvirkninger, selv på niveauer under det niveau, som FCC anser for “sikkert”.
Retten bemærkede også, at FCC ikke har reageret tilstrækkeligt over for Indenrigsministeriet, efter at det havde rejst spørgsmålet om de miljøskader, som EMF’er forårsager, specielt på trækfugle. (Relateret: National Institutes of Health (NIH) offentliggjorde en rapport, der viser, at både 5G og 4G er skadelige for mennesker og andre levende væsener).
Virksomhedernes medier, som er købt og betalt af den trådløse industri, har derimod hånet og foragtet idéen om, at 5G er alt andet end fantastisk og vidunderligt.
Den falske nyhedsgigant CNN offentliggjorde for eksempel et stykke propaganda fra 2020 med titlen “Why conspiracy theorists think 5G is bad for your health and why experts say not to worry” (Hvorfor konspirationsteoretikere mener, at 5G er dårligt for dit helbred, og hvorfor eksperter siger, at du ikke skal bekymre dig). Indholdet af dette stykke fake news er præcis, hvad man kunne forvente.
“Med 5G på vej til kvarterer i hele landet vil niveauet af trådløs stråling stige betydeligt,” advarer Davis, som mener, at tiden er inde til at handle nu. “Vi har ikke uendeligt med tid til at fortsætte med at debattere det spørgsmål med den trådløse industri. Voksne, børn, kæledyr, dyreliv og vores miljø er alle sårbare.”
Oversat og redigeret af May Day 26/2/2022
Niels Christensen
Boykot 5G!