Alarmerende undersøgelser viser, at stråling fra mikrobølgeovne kan påvirke hjerte og blod
Mange sundhedsbevidste forbrugere anvender sjældent, om nogensinde, mikrobølgeovn til deres mad, men når det sker, indser de sandsynligvis ikke, at det ikke bare ødelægger den ernæringsmæssige værdi af maden, men også har en negativ påvirkning af hjertet.
22. december, 2016 af: S. D. Wells
Den typiske mikrobølgestråling, der kommer fra "strålemaskinen" i det gennemsnitlige amerikanske køkken, er mere end nok til at skabe problemer for din hjerterytme og hjerterytmevariation[1]. Faktisk kan blot 2,4 GHz, den gennemsnitlige frekvens i mikrobølgeovne (og WiFi routere i øvrigt), forårsage øjeblikkelige og drastiske forandringer i hjertet.
Ifølge Dr. Magda Havas på Trent University kan mennesker, der udsættes for stråling i blot tre minutter ved 2,4 GHz, opleve alvorlige reaktioner i hjerterytmen og hjerterytmevariationer, hvilket indikerer en alarmreaktion på stress, også kaldet eloverfølsomhed (EHS) eller hurtigt aldringssyndrom. Dette er blevet undersøgt i årtier. Reaktionen omfatter hjertebanken, sammenklumpning af røde blodlegemer og udsving i det parasympatiske nervesystem, der typisk ses ved en "kæmp-eller-flygt"-respons.
Dr. Havas afslørede også, at mikrobølgeovne kan føre til højt blodsukkerniveau forbundet med diabetes. Det sker som regel, når folk står inden for 1 meter fra ovnen, mens den kører, som når de utålmodigt stiller sig direkte foran mikrobølgeovnen, mens de venter på de sidste par sekunder, hvor mad eller drikkelse bliver bestrålet.
Utvetydigt bevis på, at mikrobølgestråling påvirker hjertet
I årevis har falsk forskning og mikrobølgeovnsfanatikere hævdet, at mikrobølgeovne ikke har nogen umiddelbar biologisk påvirkning, fordi det almindelige husholdningsniveau er langt under de statslige retningslinjer. De fleste af disse undersøgelser blev gennemført før det nye årtusinde, men nu rammer stråling fra omgivelserne os fra flere kilder, herunder elektromagnetiske apparater, bærbare computere, WiFi og mobiltelefoner.
Dr. Havas dokumenterede sin fagfælle-bedømte (peer-reviewed) undersøgelse og erklærede følgende:
"Dette er den første undersøgelse, der dokumenterer øjeblikkelige og dramatiske ændringer i både hjerterytme og hjerterytmevariation, som er forårsaget af et godkendt apparat, der udsender mikrobølger på niveauer langt under (0,3 procent) de statslige retningslinjer i både Canada og USA."
Microbølgesygdom eller "microbølgeeffekten”går tilbage til Anden Verdenskrig
Mikrobølgeovne er en form for elektromagnetisk stråling, som stammer fra radar anvendt under Anden Verdenskrig. Mikrobølgeovne udsender stråling fra høj og lav energi og har en bølgelængde omkring 12 cm. Disse bølger genereres af en magnetron (afledt af magnet og elektron) – den samme funktion, som muliggjorde luftbåren radar under Anden Verdenskrig. Den første mikrobølgeovn blev solgt i 1946 under navnet "Radarange". Ovnen udsender bølger på 2.450 megahertz (MHz), svarende til 2,4 gigahertz (GHz), der forårsager elektronisk opvarmning, hvilket betyder, at vandmolekylerne i maden vibrerer voldsomt ved ekstremt høje frekvenser (millioner af gange i sekundet), hvilket skaber molekylær friktion, ødelægger næringsstoffer og påvirker hjerterytme og -variation på alle, der står i nærheden af ovnen. Det er derfor, det er yderst farligt at tilberede kød, fordi blodet også påvirkes, ligesom molekylerne i vandet i fødevarerne. Strukturerne af disse molekyler bliver revet itu og voldsomt deformeret. Nogle kalder det "elektrisk piskesmæld."
Faktisk bliver mikrobølger anvendt inden for arbejde med genforandring for at svække cellemembraner og brække cellerne fra hinanden. Når cellerne på samme måde bliver beskadiget i mennesker, bliver de mål for vira, også kendt som "mikrobølge-effekten" eller "mikrobølgesyge." Menneskets væv kan opleve de samme voldsomme deformationer som din mad, når den har været i mikroovnen.
Bruger du en mikrobølgeovn ofte og også oplever uforklarlig hovedpine, nervøsitet, angst, svimmelhed, nedsat kognition, depression, kvalme efter at have spist, problemer med synet, tand- og kæbesmerter, eller ekstrem og konstant tørst? Disse er de "genotoksiske" effekter af at have beskadiget dit væv og forstyrret normal hjerte- og hjerneaktivitet.
Nazisterne opfandt den første mikrobølgeenhed til madlavning
Nazisterne opfandt en anordning, der kunne levere mobil madforsyning til deres tropper, da de invaderede Sovjetunionen. Det var alt sammen eksperimentelt. Så undersøgte russerne og USA "sikkerheden" i disse anordninger efter krigen. Russerne forbød senere ovnene, da de gennemskuede, hvor farlige de var, men ikke USA! FDA godkender næsten alt, der gør amerikanerne syge, fordi Big Pharma er der for at "redde" os med dyr medicin, hjertekirurgi, pacemakere og kemoterapi. Regn det selv ud.
Et ofte citeret schweizisk klinisk studie af Hans Hertel afslører destruktive virkninger af mikrobølgeovne på menneskers blod
En af de første fødevareforskere, som studerede virkningerne af mikrobølger på menneskers blod og fysiologi, var Dr. Hans Ulrich Hertel, der sammen med sine biokemiske ekspertpartnere konkluderede, at mikrobølger resulterede i negative sundhedsmæssige virkninger, herunder forhøjede kolesterolværdier, nedsat antal røde blodlegemer, nedsat hæmoglobin (indikerer mulig anæmi) og nedsat antal af leukocytter (hvide blodlegemer).
Konklusion? Der er meget mere at bekymre sig om end blot tabet af næring, når du bestråler din mad. Du bestråler også dit blod, beskadiger din hjerne og forstyrrer din hjerterytme. Nem løsning? Brug almindelig ovn, og vent de ekstra par minutter på, at din mad opvarmes. Det er det værd for dit helbred og din mentale sundhed.
Oversat af CL, redigeret af CR 22-2-2017
[1] Jo mere staccato og mekanisk hjerterytmen er jo værre, jo mere stresset er personen. I afbalanceret tilstand vil variationer i hjerterytmen være fremherskende og indikere en tilstand uden stress.
Skriv et svar